Hunde er en del af vores samfund og har været det de sidste 10.000 år
I dag er hunde, katte og andre familiedyr den eneste kontakt mange mennesker har til noget ”naturligt”. Båndet mellem mennesker og dyr har en stor betydning både positivt for helbredet men også for livskvaliteten hos en meget stor del af befolkningen.
DDD arbejder bl.a. for, at fremme de initiativer der medvirker til, at sikre et vist vidensniveau hos hundeejere, for at undgå at hunde pga. ejernes manglende viden, kommer i konflikt med andre mennesker.
Hej Hund er et program rettet til familier med små børn. Børnene lærer de spilleregler, der er for at have en hund – for at undgå at blive bidt af hunden"
Dyrlægerne i Danmark vil gerne vise et ansvar ved at give hundeejere, specielt familier med børn, et redskab, der giver mulighed for at få det bedst mulige ud af at have hund og minimere den risiko, der er ved at have hund.
Antal hunde i Danmark
Antal:
I løbet af de seneste tre år, 2005-2008, er antallet af nyindregistrerede hunde steget med 12 procent fra omtrent 60.000 i 2005 til 67.500 i 2007.
Racer:
Dansk Kennel Klub oplever, at flere danskere vælger at holde hund, siger konsulent Lise Lotte Christensen, - Det er bl.a. de her Paris Hilton-modehunde som Chihuahua, Mops, Cavalier King Charles Spaniel og Fransk Bulldog, men også de større muskelhunde tegner sig for en stigende efterspørgsel. (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/09/26/111544.htm)
Historisk:
Der findes op til 400 forskellige racer, opnået ved avl. De fleste hunde vejer mellem ca. 1 kg og 70 kg (tænk bare på forskellen mellem en Chihuahua og en Sankt Bernhards-hund), men der findes mere sjældne racer, som kan være både større og mindre, og hunde kan ligesom mennesker variere en del i størrelse.
Hunden er det første dyr, som mennesket tæmmer, og man har avlet på at frembringe forskellige racer i de sidste ca. 10.000 år. I Danmark har arkæologiske udgravninger fra bl.a. Holmegård på Sjælland vist, at hunden har været tæmmet og boet sammen med mennesker i de sidste 8-9000 år.
Udgravninger og kunstværker fra sumeriske, babyloniske og egyptiske kulturer viser, at man havde 3 hunderacer: en slags mynde, en form for muskelhund og en form for ulvelignende spidshund. Romerne begynder at fremavle egentlige skødehunde. (Kilde: Den Store Danske Encykolopædi).
Bidskader – antal/omfang
Bidskader et konstant problem – hos voksne!
64% af de ulykker, hvor hunde er involveret, skyldes bid. De resterende ulykker er f.eks. fald over hund.
I løbet af 90’erne skete der næsten en halvering af antallet af bidskader ned til ca. 5000 skader om året på børn og voksne. Et tal der siden 1998 har været relativt konstant.
Faldet i antal bidskader skyldes tilsyneladende en ændret adfærd, for antallet af andre skader med hund (fald over hund, væltet af hund mv.) er i samme periode steget fra ca. 2000 i 1990 til ca. 3000 i år 2001, ligesom antallet af hunde er noglelunde konstant. Der er i samme periode IKKE indført nye regler om hunde i snor eller lignende.
Kun 2% af bidskaderne fører til indlæggelse – Der er især de mindste børn det sker for (0-5år).
Over halvdelen af bidskaderne (59%) sker hos mænd. Voksne bides primært på benene.
Note – om talmaterialet: De omtalte ulykker er fra Ulykkesregistret.
Ulykkesregisteret har siden 1990 indsamlet detaljerede oplysninger om alle typer af ulykker. Registerets data kan benyttes til at beskrive ulykkesmønstre og ulykkesårsager, som kan benyttes, når forebyggelse skal planlægges. Ulykkesregisteret indsamler skadestuedata fra fire sygehuse i Danmark: Glostrup, Frederikssund, Randers og Esbjerg. Befolkningsudsnittet i disse sygehuses optageområder er repræsentativt for hele landet mht. til køn og alder og dækker ca. 12 pct. af den danske befolkning.
Andre kilder kan være Forsikringsselskabernes skadesforsikringer. Men de specificeres ikke i skadeårsag (bid, fald etc). Forsikringsoplysningen (FP, Forsikring og Pension) har i 2008 udsendt en pressemeddelelse om, at ” Kun lidt over 12.000 gange i 2007 har en hund bidt eller på anden måde været årsag til en skade. Det er det laveste antal hundeskader nogensinde. I 2006 var der knap 13.000 hundeskader.” Det dækker således over alle skader, fra at hunden har spist en sutsko, ædt hjørnet af en sofa – til snappet efter hr. Jørgensen.
Fakta om børn, bidskader og børneulykker
Der er sket et fald i antallet af ulykker med børn, hvor hunde er involveret. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed, der i 2006 udgav en rapport om Børneulykker i Danmark.
Den nyeste statistik viser, at der er sket et fald i antallet af ulykker med børn, hvor dyr er involveret. I perioden 1998-2005 er der et fald på 30% i forhold til antallet for børneulykker, der involverer hund, kat, kanin m.v. Her udgør hundene ca 75% af alle skaderne.
Omfanget er ca. 1800 bidskader på børn pr. år, hvor 40 bliver indlagt. Der er ca. 0,3 dødsfald om året, oftest pga. hundebid.
De fleste ulykker sker i hjemmet, dog sker 13% af hundeskaderne på fortov og veje.
For at få en fornemmelse af hvor mange eller hvor få ulykker der er, er der til sammenligning, hvis man ser på ulykker med børn, der sker på badeværelser ca. 1500 skadestuebesøg pr. år, hvor 55 bliver indlagt (4%). Der sker ca. 0,5 dødsulykker om året. Ulykker på trapper giver ca. 2900 skadestuebesøg pr. år, heraf 130 indlagte (4,5%). Der sker ca. 0,2 ulykkesdødsfald om året.
Kilder:
Ulykkesforsikring og Forebyggelse, juni 2006. Statens Insitutut for Folkesundhed, Center for Ulykkesforskning
Børneulykker i Danmark. En registerbaseret analyse. Statens Insitutut for Folkesundhed, Center for Ulykkesforskning. September 2006.
Børn og hunde misforstår hinandens adfærd
Små børn bides oftest på overkroppen, fordi de er i hovedhøjde med hunden. Små børns naturlige adfærd er, at gå meget tæt på ting de gerne vil undersøge. F.eks. stikker de ansigtet helt hen til en hund, eller stikker fingrene ind i snude eller øjne. Det opfatter hunde som ubehageligt.
Undersøgelser viser, at børn IKKE reagerer på hundens normale advarselssignaler. Små børn (under 5 år) opfatter ikke nødvendigvis, f.eks. at hunden snerrer, viser tænder eller gøer, som advarselssignaler om, at de bør gå væk.
Kilde: Lincoln University Infant Lab. Endnu ikke offentliggjort undersøgelse. 2008.
Fakta:
Politiet kan anmode DDDs sagkyndige om at vurdere en række hunde i forbindelse med anmeldelser af aggressive bidende hunde. Justitsministeriet har anmodet Den Danske Dyrlægeforening om en udtalelse i forbindelse med lovforslag om, at alle hunde i bymæssig bebyggelse skal føres i snor. Den Dansk Dyrlægeforenings sagkyndige har i de sidste 3 år vurderet 19 sager om aggresive hunde, hvor de fem handlede om løse hunde. De andre sager har drejet sig om hunde i snor, eller hunde der er brudt ud af haver. Der kan ud fra disse sager ikke tegnes et billede af, at et påbud om snor vil sikre mennesker og hunde mod ubehagelige/farlige situationer fra hunde. Det er der en årsag til:
Gode råd om hunde i snor
Hunde i snor kan blive aggressive. Det lyder som et paradoks, men er sandt.
Hunden naturlige hilse-adfærd er, at se hinanden lidt an, så løbe hen til hinanden og snuse – måske lege lidt. Når hunde er i snor, har de ikke denne mulighed for at hilse naturligt. Nogle hunde reagerer ved at blive bange – og gø aggressivt.
Der er mange mennesker, der er unødigt bange for løse hunde på gaden. Kun 13% af de skader der sker mellem mennesker og dyr sker på gaden. Med andre ord: der sker flere skader i hjemmet end på gaden. Læs mere her om hvordan man kan behandle sin angst for hunde.
Hvis hunde altid føres i snor, kan det udvikle sig til en dårligere adfærd, fordi de ikke har samme mulighed for at kommunikere, som når de er løse. Hunde, der ikke har mulighed for at løbe løs i løbet af dagen, vil blive mere usikre og derved lettere blive aggressive.